... 

EVA ESMANN.
Foto: Maria Fonfara

Varmt hjerte for fristaden
Eva Esmann ~ (1924-2007)

Jeg er så glad for at få lov til at
fortælle om Christiania en sid-
ste gang, inden jeg kreperer«,
indledte forfatteren Eva Es-
mann et længere interview
her i avisen for halv anden må-
ned siden. Nu er hun så død, 83 år.
Eva Esmann, der voksede op
i et kunstnerhjem i Frankrig,
faldt som lille på en trappe og
kvæstede underkæben så al-
vorligt, at den holdt op med at vokse.
Det havde nok slået mange
unge piger ud, men ikke hen-
de. Hun ville have sin kæbe la-
vet, uanset hvor mange opera-
tioner hun skulle igennem, og
det var mange.
Og så skulle det være den
dygtigste kæbekirurg i Euro-
pa, en tysk læge fra Berlin. Da
krigen brød ud i 1939, var ræk-
ken af operationer ikke over-
stået, men hvad gjorde Eva Esmann?
At rejse til Berlin var ikke til-
ladt enhver, så hun bad om et
job som sporvognskonduktør
dernede, for så kunne hun jo
få lejlighed til at opsøge den
dygtige læge. Han var imidler-
tid optaget af mere alvorlige
læsioner hos sårede fra Øst-
fronten, og Eva Esmann blev
bedt om at vente, til der igen
blev fred. Så tog hun hjem
igen, flygtede med fare for sit
liv fra sit job, og tilbage i Dan-
mark gik hun ind i mod-
standsbevægelsen. Men ty-
skerne kom på sporet af hen-
de, så hun måtte flygte til Sverige.
Efter krigen fandt hun frem
til, at lægen stadig levede, nu i
Hamburg. Hun tog job hos en
hjælpeorganisation og fik ar-
bejde dernede et par år, og her
fik hun så endelig sin kæbe på
plads efter i alt 40 kirurgiske
indgreb og i alt syv års
hospi-talsindlæggelser.
Disse oplevelser beskrev Eva
Esmann i sin første bog, ’En
kvindes ansigt’, der er en af
dansk litteraturs erindrings-
klassikere og udkom i mange oplag.
I bogen ’Den evige dansker’
har hun skrevet historien om
Karl Friedrich Gøbelsmann,
der voksede op i det krigshær-
gede Europa som pacifist og
overlevede tre dødsdomme.
En anden af hendes mange
bøger hedder ’Der er en regn-
bue over Christiania’, for her
lagde Eva Esmann mange
kræfter. Fristaden tiltrak sidst
i 1970’erne en del eksistenser,
(...)


A great woman
a pioneer
and a patron of the arts
has left us, in Eva Esmann
Her kind is dwindling in numbers
and she is so greatly missed by all who knew her
by those who have only heard of her,
and wished to have known her,
and by those who will never know her,
perhaps, ironically, this latter category
will suffer the most
from Eva's absence in this world.

Rest In Peace, Eva Esmann